Grundet Corona situationen er 1. Afd i Tinglev aflyst indtil videre, grundet forsamlingsforbuddet som er forlænget indtil 10 maj.
Vi følger situationen meget nøje, både fra politisk side og fra DIF og DGI som arbejder på at idrætsforeninger kan åbne op for aktiviteter inden for en overskuelig tidshorisont.
Alt dette er vi ikke herre over og vi kan ikke gøre andet end at følge anvisningerne fra myndighederne.
Hvis og når vi igen kan mødes på banerne igen, vil vi blive nødt til at tage nogle tiltag som vi ikke har gjort tidligere.
Vi har gjort os nogle tanker om hvordan vi kan afholde løb, men med tiltag for at mindske smitterisikoen
- Sikre afstand mellem hinanden, dette vil også gælde i køretårnet, det vil betyde at heat og finaler kan blive kørt med færre deltagere og træningsheat kan blive nødvendige også om lørdagen.
- Teknisk kontrol vil højst sandsynligt også blive berørt af tiltag.
- Pitområder skal sikres, så man sidder med afstand til hinanden.
- Alt efter hvad en fremtidig ophævning eller opblødning af forsamlingsforbuddet vil indeholde, skal vi nok forvente at løbene bliver uden publikum og man bør ikke tage hele familien med ud til løb, i det hele taget begrænse antal personer ud over deltagerne.
- Løbskalender revideres hvis muligt med arrangørerne.
Vi kan forhåbentlig starte sæsonen op efter 10 maj, indtil videre må vi væbne os med tålmodighed.
Pas på jer selv og følg myndighedernes anvisninger.
Per Eriksen og Ulrich Rasmussen