Til den kommende indendørssæson har DRCMU valgt at gå væk fra RUSH dækket som blev anvendt i sæsonen 2018/19 af flere årsager.
RUSH-dækket skabte et for højt greb på flere baner og det gav problemer for mange de mindre erfarne kørere som oplevede deres bil overstyrede og væltede pga. det for høje greb. Desuden har nogle klubber også klaget over at dækket svinede meget i hallen og dens inventar.
Grundet klager fra klubber og kørere over valget af Sorex valgte bestyrelsen at lægge en afstemning ud til klubberne, som de har skulle vende tilbage med svar i dag d. 8/9 2019 inden kl. 20.00.
Til denne afstemning blev der udvalgt 2 dæk: Sorex og Volante.
Grunden til at vi valgte at tage Volante med er følgende.
- Garanti for leverance fra den tyske leverandør via de danske forhandlere.
- Velafprøvet dæk i ETS regi.
Vi har i dag modtaget svar fra de 11 medlemsklubber og afstemningen ser således ud:
6 Klubber har valgt: Volante
2 Klubber har valgt: Sorex
2 Klubber har valgt: at holde sig neutral.
1 Klub har ikke afgivet sin stemme.
Ud fra denne afstemning falder valget på Volante V5 1/10 TC 28CP Indoor Carpet Rubber Tire Preglue, varenr. VT-V5-PG28CP.
Vi takker klubberne for samarbejdet omkring afstemningen.
Bestyrelsen
DRCMU