Reglementer Offroad 2024.

http://www.drcmu.dk/2024/03/26/reglementer-offroad-2024/

Så er reglementerne for offroad 2024 klar og kan findes på hjemmesiden (www.drcmu.dk – ’Reglementer i DRCMU’ – ’Reglement Offroad’). Der er sket lidt ændringer til i år i både det tekniske og generelle, så det anbefales alle at nærstudere begge. Bl.a. disse hovedpunkter:

Teknisk reglement:

  • ’2WD’ fra sidste år navn-ændres til ’2WD 13.5’, ellers ingen regelændringer. Forbliver mesterskabsklasse. 
  • Genindførelse af 2WD Mod (efter populær efterspørgsel), showklasse i 2024, reglementet for disse er det samme som 2WD 13.5, på nær fri motor, esc og gearing. 
  • Truck genindføres som mesterskabsklasse pga. rimelig tilslutning i 2023 og efter populær efterspørgsel i tilbagemeldinger. 
  • 4WD kører videre som sidste år. Fortsætter som mesterskabsklasse. Tilføjelse af Cactus 2 fordæk tør på astroturf baner. Det er vores håb at bilerne bliver nemmere at køre på tørre astroturf baner med et mere stabilt fordæk. Wide stagger fra sidste år er stadig tilladt.
  • Truck må få opmærket 2 sæt tør og våd bagdæk til afslutningsløbet (pga. slid og håb om bedre ræs i finalerne) 

Generelt reglement:

  • Justering af løbsformat til afslutningsløbet så det matcher onroad reglementet (simplificering) – træning og 2 kvalifikationer lørdag, fri træning og 2 kvalifikationer og 3 finaler søndag. 

2 tællende kvalifikationer og finaler.

Årsag: Som sagt for simplificerings skyld, derudover for at give mere action søndag hvor der typisk er flere tilskuere. Og til sidst giver det mulighed for at møde op om søndagen hvis man er forhindret om lørdagen. 

Alle ændringer er noteret i pkt. 10 i det tekniske og pkt. 9 i det generelle.

Der gøres opmærksom på at reglementerne kan ændres hvis der findes væsentlige fejl og/eller mangler, det håber jeg dog ikke da der er brugt meget tid på at finpudse.

2WD Mod og Åben Klasse: Der er sat et min. deltagerantal på 4. Vi forventer at de folk der har udtrykt ønske om at køre klassen gennem kraftig debat så også støtter op.

Gældende både 2WD Mod og Åben Klasse er præmiering til kun vinderen, det skal give mening økonomisk i klubberne. 

Ligesom sidste år anbefaler DRCMU alle kørere at anskaffe sig dæk i god tid da Schumacher også er ramt af den globale leveringssituation. Til dette vil vi altid anbefale at bruge lokale forhandlere.

Jan Larsen

DRCMU Offroad